Ny i Kulturskolen

Uanset om du er ny eller øvet, har vi masser af tilbud til dig – både i fællesskab med andre og alene.

Musik

Har du aldrig spillet før, er instrumentalundervisning på hold den oplagte valgmulighed. Vi tror på at udviklingen i starten af dit musikalske forløb, har optimale forhold sammen med andre Vælger du instrumentalundervisning på hold, kommer du sammen med andre der har samme niveau og alder som dig. Du bliver dermed en del af et musikalsk fællesskab sammen med andre, der brænder for det samme som dig.

Du kommer til at spille og udvikle dig sammen med andre, og det er både sjovt og lærerigt når flere spiller sammen. Når du har gået til instrumentalundervisning på hold i 1-2 år, er det almindeligt at skifte til soloundervisning

Varigheden er 30-60 minutter afhængig af hvor mange elever der er på holdet.

Har du spillet nogle år, er solo undervisning i kombination med sammenspil den mulighed du får mest ud af. Til soloundervisning vil din lærer udvikle det du har lært på holdundervisningen. Til sammenspil kommer du til at opleve glæden ved at være en del af musikalsk fælleskab og glæden ved at lykkes, i samspil med andre.

Du tilmelder dig 20, 25 eller 30 minutters undervisning.

Billedkunst og drama

Vores tilbud indenfor billedkunst og drama, foregår altid på hold sammen med andre.

___________________________________________________________________________________

Gå på opdagelse i vores tilbud

Billedkunst:

Du kan gå til billedkunst fra 0. til 9. klasse. Vil du udfolde dig kreativt med former og farver, er et af vores billedkunsthold helt sikkert noget for dig.

Drama:

Fra 3. klasse og opefter, kan du vælge dramaundervisning. Her får du mulighed for at udtrykke dig og slippe følelserne løs. Sæsonen afsluttes altid med en forestilling for forældre og andre interesserede.

Musik, hold:

0-5 år: Til de yngste, tilbyder vi Babyrytmik og Musik og leg. Her er rum til samvær og udvikling til stor glæde for både børn og forældre.

0.-1. klasse: Går du i 0. eller 1. klasse skal du vælge et af vores Musikværkstedhold til dit barn.

2.-4. klasse: Tag en rundtur i Musikkarrusellen. Her kommer du til at prøve flere forskellige instrumenter i løbet af sæsonen.

3.-6. klasse: Du kan starte i Musikfabrikken hvis du går i 3.-6. klasse. Musikfabrikken er til dig der ikke har spillet før, og gerne vil spille i band sammen med andre.

Musik, instrumental- og sangundervisning:

Fra 0. klasse kan du starte til instrumentalundervisning og solosangsundervisning. Husk, vi anbefaler at starte på instrumentalundervisning på hold hvis du aldrig har spillet før.