Kulturskolefestival
- en dag i kulturens tegn!

Kulturskolens kommende festival er planlagt til søndag d. 31/5 2026
Sæt kryds i kalenderen!
Forrige Kulturskolefestival blev afholdt søndag d. 25/5 2025
Tid: kl. 11.30-15.00
Sted: Hedensted Skole, Østerled 6, 8722 Hedensted
Traditionen tro laver Kulturskolen Hedensted Skole om til én stor festivalplads, hvor der kan opleves både musik, teater, dans og drama og en masse skønne tværfaglige samarbejder i blandt.
Årets tema 2025 er KONTRASTER.
Træd indenfor og oplev kultur på de forskellige scener, som vi i år har døbt: Kontrasten, Larmende Stilhed, Stille Støj, Oppe i kælderen, Nede på loftet, Forlæns og Baglæns.
Som noget nyt har vi i år hele 6 scener!
For 3. år i streg har vi Café Cozy fra Hedensted til at stå for lækre forfriskninger i madboden v. Gymnastiksalen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen ind i en verden af kontraster d. 25. maj 2025.
Entré: 35 kr (gratis adgang for medvirkende elever).