Musik
Om du er nybegynder eller øvet, barn eller voksen - solo eller sammen med andre - vi har helt sikkert også noget for dig!
Instrumentalundervisning
Fra 0. klasse og opefter
Med instrumentalundervisning får du et solidt fundament for din musikalske udvikling på lige netop dét instrument, du vælger. Her er tid til ro og fordybelse med din "egen underviser" i dit tempo og på dine præmisser.
Instrumentalundervisning på små hold
For elever i 2.-4. kl.
Vores små hold er det helt rigtige sted at starte, hvis du gerne vil lære et instrument eller at synge - i selskab med andre nybegyndere. Vælg fx. hold med guitar, sang, violin, fløjte, saxofon eller trompet.
Læs mere her og se oversigten over fastlagte hold.
Band, sammenspil og orkester
Fra 3. klasse op opefter
Sammenspil og musikalsk samvær er en vigtig brik i din musikundervisning. Du kan altid melde dig til sammenspil, også selvom du ikke går til instrumentalundervisning.
Læs mere her og se hvilke sammenspilsmuligheder, vi kan tilbyde.
Fokusmiljø
Fra 5. klasse
Drømmer dit barn om at udvikle på sit musikalske talent og blive mere fokuseret omkring musikken? I Kulturskolen Hedensteds fokusmiljø får de ambitiøse elever plads til at fordybe sig og vokse – sammen med andre, der deler samme interesse. Her kombineres undervisning, fællesskab og spilleglæde i trygge rammer.
Læs mere om tilbuddene her. (Spirelinje, Fokuslinje og MUSIK+).
Musik for de mindste
For børn (0-5 år)
Giv dit barn en magisk start med musik! Musik for de mindste er for babyer, tumlinger - altid sammen med en forælder el. bedsteforælder. Vi tilbyder følgende hold:
Babyrytmik (3-12 mdr.), Musik & Leg 1-2 år samt Musik & Leg 3-5 år
Læs mere her og find info om hvert hold.
Sang og Sundhed
Sang binder mennesker sammen og kan virke sundhedsfremmende. Fælles for vores sundhedstilbud er, at de ikke kræver nogen forkundskaber - du behøver hverken have sunget før eller kunne læse noder mv. Du synger fordi det føles godt, giver livskvalitet - og fordi det skaber fælleskab!
Læs mere her og find info om hhv. Lungekor, Neurokor og Sange med Mødre.




