Gå til hovedindhold
Fra 17 år
Sundhedshuset i Løsning
Neurokor

Neurokor

Syng hjernen glad!
I koret forener vi sangglæde, samvær og træning af kognitive funktioner.

folk synger fællessang fra sangark

Indhold

    Tilmeld dig Neurokor her

    Neurokor i Sundhedshuset i Løsning

    Vidste du, at sangaktiviteter ikke kun gør dig glad, men også kan bidrage til at:

    • træne de kognitive funktioner
    • styrke talestemmen
    • træne koordinering af bevægelse
    • styrke koncentrationen
    • stimulere hjernens neruoplasticitet. 

    Kulturskolens neurokor er for dig, der er udfordret af en sygdom eller skade i hjernen/centralnervesystemet. Samtidig med at vi nyder glæden ved at synge og fællesskabet i koret, træner vi de funktioner, som kan være påvirket efter en skade eller en sygdom. Der vil bl.a. være fokus på stimulering af koordinering af bevægelse, balance, rytme og kommunikative færdigheder - fx. tale og stemmestyrke samt åndedræt. 

    Praktisk info:

    Forløb på 15 uger.

    Opstartsdato: Onsdag d. 26. august 2026 kl. 12.45-14.15 (Vi synger i tidsrummet: 13-13.45)

    Sted: Sundhedshuset i Løsning, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning

    Pris: 300 kr. for 15 lektioner. (Betales samlet efter opstart).

    Korleder: Naja Storebjerg

    Der vil være indlagt en kaffepause med tid til hyggeligt samvær. 

    Mere om neurokoret:

    I vores neurokor forener vi sangglæde, samvær og træning af de kognitive funktioner. Kom og prøv det selv - det er videnskabeligt bevist, at sang er god hjernetræning! 

    Hvis du ønsker mere baggrundviden om de positive effekter ved et neurokor, kan du med fordel læse videre på Sangens Hus' hjemmeside.

    Neurokor er et projekt lavet i samarbejde med Sangens Hus og støttet af Region Midtjylland. 

    Neurokoret i Kulturskolen Hedensted er yderligere et samarbejde mellem Kulturskolen og det kommunale Sundhedshus i Løsning.

    Om korleder Naja:

    Naja er diplomuddannet sanger og sangpædagog fra Det fynske Musikkonservatorium og kommer med en bred undervisnings- og pædagogisk erfaring fra fri- og folkeskoler, specialskoler, efterskoler og højskoler, hvor hun altid har kombineret høj faglighed med det relationelle arbejde.