MUSIK+ Tørring
Går du i 7.-8. klasse på Tørring Skole kan du vælge MUSIK+ som en udvidelse af dit musikvalgfag og få endnu mere musik i din hverdag.
Elsker du musik – som i virkelig elsker det?
På Tørring Skole kan du nu vælge det nye fag MUSIK+, som bygger ovenpå dit almindelige musikvalgfag.
Her får du mulighed for at kombinere musik i skoledagen med ekstra sammenspil sammen med andre der brænder for musik – og du får også soloundervisning!
MUSIK+ er for dig, der vil udvikle dit talent og gå endnu dybere ned i musikken.
Du får mulighed for at fordybe dig i dit instrument eller din sang, blive udfordret og blive endnu bedre.
Når du vælger musikvalgfag i 7. klasse, får du både en musiklærer fra Tørring Skole og en musiklærer fra Kulturskolen med i timerne.
Det betyder mere inspiration, flere inputs og masser af musikfaglighed.
Vil du endnu mere?
Så kan du vælge MUSIK+.
Her får du både sammenspil og soloundervisning med en af Kulturskolens dygtige lærere.
Med MUSIK+ har du musik hele tre gange om ugen – den perfekte mulighed for at udvikle dit talent og blive endnu stærkere musikalsk.
Sådan kan en typisk uge se ud:
- Mandag kl. 15.00–16.45: Sammenspil med Kulturskolens lærere
- Onsdag kl. 12.15–13.45: Musikvalgfag med lærere fra Tørring Skole og Kulturskolen
- Mandag, onsdag eller torsdag eftermiddag: Soloundervisning med en lærer fra Kulturskolen
Alle elever, der vælger musikvalgfaget – med eller uden MUSIK+ – afslutter forløbet i slutningen af 8. klasse med folkeskolens obligatoriske prøve i musik.
Pris
Sammenspil om mandagen er gratis.
Du betaler kun for soloundervisningen efter Kulturskolens gældende takst.
Tilmelding
Du vælger musikvalgfaget sammen med din lærer på Tørring Skole.
Vil du have MUSIK+, kontakter du Kulturskolens kontor på kulturskolen@hedensted.dk eller tlf.: 79 75 55 30.
eller kontakter Kulturskolens underviser Magnus Lynge Sørensen.