Pernille Böser

Jeg startede min musikalske rejse som 7-årig med blokfløjte. Herefter fortsatte jeg med klaver. Min begejstring for musikken kom dog for alvor, da jeg begyndte i kirkekor i Vejle med hvilket jeg turnerede Europa tyndt i 90'erne og 00'erne, og hvor jeg flere gange fik mulighed for at være solist både med tværfløjte og sang.

Jeg begyndte at spille tværfløjte som 21-årig i 1995, og herefter var jeg helt solgt til musikken. Efter 3 år blev jeg optaget på MGK i Kolding og to år senere på Det Fynske Musikkonservatorium med tværfløjte som hovedfag og klaver som bifag. Jeg fortsatte sidenhen på Det Jyske Musikkonservatoriums orkesterdiplomlinje, som jeg afsluttede i 2006.

Jeg har været solofløjtenist i ungdomssymfoniorkestret FAUST med hvem, jeg har været på turné i Australien og spillede bl.a. koncert i Operahuset i Sydney. I studietiden vandt jeg desuden en orkesterpraktikplads i Sønderjyllands Symfoniorkester.

Jeg har gennem årene deltaget i masterclasses rundt omkring i Europa med en række prominente fløjtenister. Derudover har jeg modtaget privatundervisning i Paris og London i ca. 15 år. Jeg er uddannet klassisk musiker, men er desuden begyndt at spille jazz, hvilket jeg kan bruge, når jeg underviser i improvisation.

Jeg har undervist siden 1997, og arbejder sideløbende som freelancemusiker og giver koncerter rundt omkring. Jeg arbejder desuden som kirkesanger.

Jeg underviser i tværfløjte, blokfløjte, klaver, Talentlinjen samt sammenspil i alle afskygninger!