Kulturskolefestival på Hedensted Skole lørdag d. 7. maj

Vi har glædet os!
festivalbanner

Alle er velkomne til en festlig dag i kulturens tegn

Kulturskolen kan efter to års pause endelig åbne dørene for en Kulturskolefestival igen.

Som noget nyt er tre fagligheder repræsenteret på festivalen i år hhv. musik, drama og billedkunst.

Tag familien under armen og gå på opdagelse på Hedensted Skole, hvor både aulaen, mini-aula, gangene og en række klasselokaler bliver taget i brug, når Kulturskolens elever folder sig ud.

Du kan bl.a. opleve: Koncert fra fire forskellige scener, sensorisk teater, udstilling, installation, live-painting og åbent billedkunstværksted og meget mere.

På årets festival er der særlig fokus på det tværfaglige samarbejde i Kulturskolen samt at få skabt interaktive oplevelser for besøgende børn og voksne på festivalen.

Program bliver lagt ud på facebook og hjemmeside i løbet af uge 17/18.

Ses vi?

Praktisk info:

  • Lørdag d. 7. maj 2022, kl. 11.30-15.00, Hedensted Skole, Østerled 6, 8722 Hedensted.
  • Der er åbent for alle. Entré 35 kr. Børn u. 15 år gratis.
  • Der sælges mad og drikke til festivalen.
  • OBS: Man kan kun betale med Mobilepay.