DANS

Bliv glad i låget i et sjovt og forpligtende fællesskab!
Danseglade børn i træningslokale

Danseglæde

Det er svært at danse og være sur samtidigt, for når du bevæger dig frigiver kroppen lykkehormoner. Så kom og lær de nyeste moves til den musik, der hitter lige nu. Til moderne dans for de hhv. 8-12 årige og 12-16 årige er der rig mulighed for at dygtiggøre dig og skabe nye venskaber på tværs af alder og skole. Danseholdene laver både interne danseopvisninger, medvirker til den store Kulturskole Festival og deltager i dansestævner i andre byer.

"Dans forstærker fællesskabet - man får så meget glæde ud af det!"

"Det er sjovt og udfordrende at gå til dans, og man får nye venskaber. Man får lov til at vise, hvad man kan, og så har vi en rigtig god lærer." - citat danseelev Lærke Lind Christoffersen.

Praktisk info

Hvert hold modtager 55 minutters undervisning med vores dygtige danselærer, Pavel Herrera, der underviser på flere Kulturskoler rundt om i DK.

Der er plads til max. 20 elever på hvert hold. 

Dansesæsonen i 24/25 varer 33 uger og starter tirsdag d. 27. august 2024

Sæsonen afsluttes ved Kulturskolens store Kulturfestival d. 24. maj 2025

Dansehold

8-12 år

tirsdag kl.16.25-17.20

Hedensted Skole, gymnastiksalen

Dansehold

12-16 år

tirsdag kl.17.30-18.25

Hedensted Skole, gymnastiksalen

OBS: Der tages forbehold for ændringer.