Billedkunst

Hvad laver vi i Billedkunst?
Holdene sammensættes ud fra den tilkoblede undervisers fagområder og kompetencer. Underviserne har forskellige fagområder, de selv arbejder indenfor, men der vil altid være en rød tråd i alle undervisningstimer uanset underviser.
Hvert hold afslutter forløbet med en fernisering og hyggeligt samvær. Forældre og familie og andre interesserede er velkommen.
Ved forårsholdene vil der være mulighed for billedkunstnerisk deltagelse på den årlige Kulturskolefestival også.
Nøgleord for billedkunst-holdene er:
Tegning - Akvarel – Maleri – Form - Farvelære – Grafik og Tryk - Figurer - Fantasi - Skulpturer
Tilmeld dig de forskellige billedkunsthold her
Tidligere elever og nuværende elever prioriteres først. Vi modtager løbende tilmeldinger året rundt.
Hold, der tilbydes i foråret 2023:
Opstartsdato: hvert hold har individuelle opstartsdatoer - se nedenfor.
Billedkunst på Hedensted skole:
Onsdag kl. 15.00-17.00 (2. - 9. klasse), OBS: Opstart: onsdag d. 8. marts. I de første tre uger er undervisningsdatoerne ændret til følgende:
- Onsdag d. 8. marts
- Mandag d. 13. marts
- Mandag d. 20. marts
- Onsdag d. 22. marts
- Derefter hver onsdag til og med 10. maj 2023.
Underviser: Malene Dalgas
Billedkunst på Stjernevejskolen:
Mandag kl. 15.00-17.00 (1. - 9. klasse), opstart: mandag d. 6. marts 2023
Underviser: Billedkunstner Marian Kjærhus
Info om holdets indhold: Forårssæsonens hold kommer til at arbejde med to store opgaver. Vi skal arbejde kunstnerisk med begrebet frihed. Vi kommer til at arbejde med kunne beskrive/fortolke begrebet `frihed` via lyd, lys og billede, denne opgave munder ud i deltagelsen på kulturfestivalen, hvor vi præsenterer vores store fælles værk.
Den anden store opgave er, at vi i samarbejde med kulturskolens dramahold, skal løse konkrete kreative opgaver (kulisser) til dramaholdets performance på festivalen.
Billedkunst på Stjernevejskolen, 2 generationer (1 barn og 1 voksen)
Mandag kl. 17.10-18.40 (OBS: 1,5 times lektion), opstart: mandag d. 6. marts 2023
Underviser: Billedkunstner Marian Kjærhus
Info om holdets indhold: På dette hold vil vi komme rundt om flere forskellige teknikker og begreber. Vi skal både arbejde med de plane værker, samt skulpturelle værker. Vi skal arbejde med både maling, grafik og papmache. Vi skal både arbejde individuelt, men også løse en opgave sammen barn/voksen. Der vil være udfordringer både for barn og voksen. Vi skal bl.a lave et ùrværk` Forløbet afsluttes med at vores værker udstilles på Kulturfestivalen.
Billedkunst på Lindved Skole:
Tirsdag kl. 15.00-17.00 (1. - 9. klasse), opstart: tirsdag d. 21. marts 2023
Underviser: Billedkunstner Marian Kjærhus
Info om holdets indhold: Forårssæsonens hold kommer til at arbejde med to store opgaver. Vi skal arbejde kunstnerisk med begrebet frihed. Vi kommer til at arbejde med kunne beskrive/fortolke begrebet `frihed` via lyd, lys og billede, denne opgave munder ud i deltagelsen på kulturfestivalen, hvor vi præsenterer vores store fælles værk.
Den anden store opgave er, at vi i samarbejde med kulturskolens dramahold, skal løse konkrete kreative opgaver (kulisser) til dramaholdets performance på festivalen.
Generel information om billedkunst
Billedkunst faget kører med forårs- og efterårshold, der starter i hhv. (jan./sept. der tages forbehold for ændringer). Både efterårs- og forårshold afsluttes efter 10 lektioner a 2 timers varighed pr. gang, medmindre andet fremgår.
Holdstørrelsen er på max. 10-12 deltagere, så der er tid til hver enkelt elev og til fordybelse.
Oftest opretter vi hold på Lindved Skole og på Hedensted skole, men ved stor interesse samt forespørgsel til kontoret kigger vi på om ekstra hold kan oprettes andre steder i kommunen.